Nyd smagen af velfærd

Hos os kan du nyde smagen af velfærd fra Dansk Landgris. Her lever grisene så godt, at det er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

Smågrisene fødes i hytter på marken og får lov til at blive hos deres mor i mere end fem uger. Også krøllen på halen får lov til at blive. De bliver nemlig ikke halekuperet.

Når de er gamle nok til at klare sig selv, flytter de ind i stalden. Nogle putter sig i den bløde halm eller roder nysgerrigt rundt i halmen med trynen, mens andre nyder solen og den friske luft. For de har stadig adgang til det fri.

Selv når de ender deres dage, bliver de behandlet ordentligt. Den korte transporttid til slagteriet mindsker nemlig stressniveauet. Det øger samtidig kvaliteten på kødet – og giver dig den bedste smagsoplevelse.

Kan du smage forskel? Det kan vi!

Velbekomme!