
Det skal du bruge
1 spsk. olivenolie
75 g zittauerløg (ca. 1 stk.)
75 g gulerødder (ca. 1 stk.)
75 g kartofler
75 g pastinak (ca. 1 stk.)
75 g persillerod (ca. 1 stk.)
75 g selleri (knold og/eller top)
150 g svampe
75 g evt. soya protein (opblødt)
2 fed hvidløg
1 dl tomatpuré
2 dl hjemmelavet grøntsagsfond
(evt. ½ fond ½ rødvin)
½ kg hakkede, flåede tomater
Krydderurter efter smag, f.eks. oregano,
basilikum, løvstikke, laurbærblad, mv.
Salt (ca. 2 tsk.) og peber efter smag
Sådan gør du
Hak alle grøntsager på kødhakkeren med de største huller (alternativt kan de rives og efterfølgende blendes.
Lad olien blive varm ved kraftig varme og svits grøntsagerne meget hårdt - så meget at det vitterligt giver umamismag og farve til saucen.
Tilsæt tomatpuré og lad det kort riste af.
Tilsæt grøntsagsfond (evt. vin), de hakkede flåede tomater og de øvrige ingredienser.
Lad det koge ved jævn varme i ca. 2 timer.
Smag til og servér ‘bolognesen’ med nykogt spaghetti og drys med parmesan.
Tip: Bolognesen kan med fordel laves dagen før, det fremhæver blot smagen i retten.
Velbekomme!