Det skal du bruge

Til 4 personer. Tilberedningstid: ca. 45 min.

1 kg strimler af gris
40 g kebabkrydderi
(Vi anbefaler: Mandala - Kebab El Bazaar, økologisk)
2 stk. rødløg
½ dl eddike
50 g sirup
500 g spæde salater
250 g blommetomater
1 bdt. springløg
½ bdt. koriander
(kan erstattes med persille)
250 g hytteost 1,5 %
Saft og skal af 1½ citron
Salt og peber

4 stk. pitabrød

Sådan gør du

Marinér kødet i 20 minutter med kebabkrydderi, fintsnittede rødløg, eddike og sirup.
Tænd ovnen på 180 grader.
Skyl de spæde salater, snit tomater i kvarte, skyl springløg godt og snit dem fint.
Vend det grønne med koriander (eller persille).
Lav dressing af hytteost 1,5 % og saft og skal af ½ citron. Smag til med salt og peber.
Kødet har nu marineret færdigt. Steg det i madolie ved middeltemperatur i ca 8-10 min,
da det hurtig kan brænde på ved for høj varme.
Lun pitabrødene i ovnen i ca 2-3 min. ved 180 grader sammen med en lille varmefast skål
med vand for at holde brødene let fugtige, så de ikke tørrer ud.
Salaten lægges skiftevis i det lune brød med kød og dressing.

Velbekomme!