
Det skal du bruge
Ca. 500 g kalvenyretapper, skåret i tern på 3x3 cm
Olie (til stegning)
3 fed hvidløg, hakket
6-7 tsk. garam masala krydderi (fra Mandala Organic)
1½ tsk. gurkemeje, stødt
1-2 tsk. chili, stødt
1 tsk. ingefær, stødt
350 g hakkede tomater (blendede)
1-2 spsk. yoghurt naturel 3,5 %
3 tsk. eddike
Salt & sukker
Tilbehør: Ris – naanbrød & en god salat
Sådan gør du
Brun kødet i olie på alle sider, og tag det op af gryden.
Svits hvidløg og krydderier i olien - og pas på, at det ikke brænder på.
Læg kødet tilbage i gryden, tilsæt de blendede tomater, og bring det hele i kog.
Tag gryden af varmen, og rør yoghurt, eddike, salt og sukker i efter smag.
Bring det atter i kog, og lad det simre i 1½ - 2 timer.
Servér med ris, naanbrød og en god salat.
Velbekomme!