Det skal du bruge

Til 6-8 personer. Tilberedningstid: ca. 1 time

2 stk. citroner, økologiske
1 stk. kanelstang (lille)
1 stk. vaniljestang
2 stk. stjerneanis
1 tsk. nelliker
1½ dl rørsukker, økologisk
1 knold ingefær, økologisk
2 dl hyldeblomstsaft
1 fl. hvidvin
1 dl snaps (så neutral som mulig f.eks. Aalborg Basis Aquavit)
evt. mandelsplitter & hvide rosiner til servering

 

Sådan gør du

ESSENS
Skær brede bånd af skallen på den ene citron med en tyndskræller og skær den anden citron i skiver. Kom skiver og skal i en gryde. Tilsæt kanel, vanilje, anis, nelliker, rørsukker, skiver af ingefær og hyldeblomstsaft. Varm det op, til sukkeret smelter.

OPBEVARING OG BRUG
Opbevar essensen på køl, til du skal bruge den, eller kom hvidvin i med det samme. Lun essensen sagte op med hvidvin, det må ikke koge, og smag til med snaps.

SERVERING
Servér straks - f.eks. med mandelsplitter og hvide rosiner.

Velbekomme!