Det skal du bruge

TILBEREDNINGSTID: Ca. 2 timer

Dej
2,5 dl lun mælk
50 g gær
2 spsk. sukker
1 tsk. salt
1 knivspids kardemomme
600 g mel
2 æg
100 g blødt smør (ikke smeltet)

Fyld
400 g brun farin
400 g smør

Sådan gør du

Bland alle ingredienser, undtagen det bløde smør, og rør indtil dejen er ensartet
Tilføj derefter det bløde smør, og rør det godt ind i dejen
Lad dejen hæve i cirka 1 time, til den er dobbelt størrelse 

Når dejen er hævet, tænd da ovnen på 170 grader varmluft
Fordel dejen i en bradepande, og lav huller i dejen med fingrene, som den gode snask kan gemme sig i
Smelt brun farin og smør, og hæld fyldet ud på dejen
Varm brunsvigeren i ovnen i cirka 15-20 minutter

Velbekomme!