I maj dækker skovmærken de store skovbunde med sine smukke hvide blomster. De dufter fortryllende af en blanding mellem vanilje, mandler og nyslået hø. Netop derfor er skovmærken ofte ingrediens i parfumer, snaps, kryddervine og madlavning. Når den tørres, bliver både duft og smag mere intensiv. Det er det organiske stof kumarin, som også findes i kanel, der giver skovmærken sin karakteristiske aroma.
Den grønne staude bliver imellem 10-30 cm høj og omkring 25 cm bred og egner sig særlig godt som bunddække i skove og haver. Den trives bedst i fugtig muldjord sammen med andre skovmærker, og i modsætning til mange andre urter har den det bedst i skyggen.
INSPIRATION
Jeg bruger den gerne til at give en særlig krydret smag til mine retter. Skovmærke kan bruges i hele køkkenet, men passer bedst med fjerkræ, fisk, kanin og især rødbede. Også i det søde og grønne køkken er den en dejlig smagsgiver. Eksempelvis laver jeg udtræk af skovmærken i fløde, som jeg bruger til is, panna cotta eller en syrnet dressing til at vende omkring friske salatblade.